På tøsetur til Dubai

Dubai er oliesheiker, luksushoteller, sandstrande og powershopping. Men millionbyen ud til Den Arabiske Golf byder også på myldrende basarer, arabiske og indiske kvarterer fuld af sjæl og charme og ørkensport, der kan få legebarnet op i enhver.

Jeg troede, Dubai var uden for rækkevidde, hvis man ikke var oliesheik eller det, der ligner. I min forestilling var byen ét stort shoppingcenter, hvor sheikens tildækkede hustruer rev Guccitasker ned fra hylderne, mens de flashede deres diamanter.
Men nu ved jeg, at de mange tilbud i ørkenstaten fås i alle prisklasser. En femdages ferie med veninderne her behøver ikke koste meget mere end en tur til Rom eller London. Til gengæld får I oplevelser, I aldrig har set magen til.

Middag med hajer og koralfisk

Ved første øjekast ligner byen det, jeg havde forventet. Kolossalt høje skyskrabere i overraskende faconer står side om side, omkranset af 12-sporede motorveje. Ude ved vandet ligger de dyre femstjernede hoteller, først og fremmest Burj al-Arab. Det er verdens højeste hotel, ligner et kæmpestort udspændt sejl og fungerer i dag som ikon for byen. Det kan ikke komme på tale for almindelige mennesker at bo der. Der er ingen værelser, kun suiter i to etager, og listepriserne går fra 9.000 til 100.000 per nat. Uden morgenmad. Der er kun adgang til hotellet, hvis man har bestilt bord. I kan enten vælge at spise middag på en af de stjernedyre restauranter – f.eks. den, hvor koralfisk og hajer svømmer rundt sammen med vinduespudsende dykkere i et enormt akvarium lige ved siden af bordene. Eller, måske mere realistisk, indtage en overdådig afternoon tea i Sky Bar på 27. etage. Den koster 500 kroner og består af bittesmå seafoodsandwiches og de lækreste kager med juice, kaffe, te og et glas champagne til. Fra baren er der udsigt ud over hele Dubai og lige ved siden af ligger Palmen, den kunstige ø, hvor dubaierne bygger deres nye strandvejsvillaer. Det er en magisk oplevelse at se solen gå ned, mens byens millioner af lys tændes.

Billig wellness

Burj al-Arab er smuk udefra, men næsten vulgær i sin demonstration af rigdom og overdreven luksus indvendigt. Set med skandinaviske lighedsbriller gør det ikke sagen bedre, at en stor del af Dubais rigdom er baseret på de mange fremmedarbejdere fra fattige udviklingslande. De bor stuvet sammen i små lejligheder eller ligefrem arbejdslejre og knokler til rystende lave timelønninger for at kunne sende det lille overskud hjem til de lande, hvor forholdene er endnu dårligere. Men for os turister betyder det, at servicetilbuddene er superbillige. Så min veninde og jeg tager hen for at få ordnet negle i kæden Tips & Toes, der ligger i flere forskellige shoppingcentre. For 250 kroner klarer de både hænder, fødder og skuldermassage – på én gang. Det er helt surrealistisk at sidde omgivet af filippinske kvinder, der nipper og skrubber og trækker i alle sider af os på en gang. De er tydeligvis ikke spor utilfredse med deres arbejde i den luksuriøse wellnessbranche og griner og snakker, mens de arbejder. Vi opgiver at følge med i, hvad de laver, og giver os bare hen til oplevelsen. Og efterlader godt med drikkepenge.

Basarer og billige restauranter

Overalt i Dubai skyder enorme skyskrabere op. Det er som at være med i en fremtidsfilm at gå rundt i Dubai Marina, hvor der er lavet en kunstig lystbåde havn nede mellem de ubegribeligt høje bygninger. Smukt, lækkert og – på trods af heden – underligt køligt. Så er det en helt anderledes kaotisk oplevelse at komme ind til den gamle bydel, der ligger omkring creeken, det stykke af Den Arabiske Golf, der skærer sig ti kilometer ind i ørkenlandet. Her kan vi for alvor mærke, at vi er i Mellemøsten. Det myldrer med mennesker af alle nationaliteter i de forskellige basarer, hvor der handles med guld, parfume, krydderier og prinsessestoffer. Desuden er der fyldt med billige restauranter. For et par kroner bliver man sejlet over creeken i små motorbåde. På den østlige side ligger området Bastakia, der blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet af velhavende perlefiskere og handelsmænd. De traditionelle huse med kølende vindtårne er restaurerede, og det er vidunderligt at gå rundt i de smalle gader og kigge ind i de små gallerier og cafeer. Vi finder oven i købet et sted, der serverer Starbucks i en arabisk gårdhave med springvand og appelsintræer.
I Bastakia ligger også Dubai Museum. I gården er der en fiskerbåd og en beduinhytte, men det rigtig spændende foregår nede i kælderen. Her kan man se en film med autentiske optagelser af Dubai helt tilbage fra 1930’erne og for alvor blive klar over den rivende udvikling, byen har været igennem. Det afgørende højdepunkt er selvfølgelig, at olien bliver opdaget i 1966, og petrodollarne begynder at strømme ind og skaffe grundlaget for den enorme vækst, der har skabt det moderne Dubai. Man vurderer, at en fjerdedel af alle verdens byggekraner befinder sig i Dubai i øjeblikket, og byen vokser på alle ledder og kanter, så det næsten er synligt fra dag til dag.

Eiffeltårnet i fuld størrelse

Et af fremtidens store projekter er Dubailand, der skal ende med at blive verdens største forlystelsespark med temaparker, planetarium, vandland, kulturområder og endnu et kæmpestort shoppingcenter. Og for den sags skyld også et Legoland. Der er bygget et showroom for projektet, hvor en model på 60 kvadratmeter viser rutsjebaner, pariserhjul, sportsanlæg, hotelbyer og kopier af Eiffeltårnet, Det Skæve Tårn i Pisa, pyramiderne og Taj Mahal – der alle sammen bliver i fuld størrelse. Området vil fylde næsten 300 kvadratkilometer og vurderes at komme til at koste omkring 350 milliarder kroner. På vej ud fra showroomet passerer vi to smukke tigre, der uvist af hvilken grund er blevet anbragt på et lille græsområde bag tykt glas. De er splittergale, de dubaiere, bliver vi enige om.

Indiske sølvskåle

Et par kilometer fra den gamle by ligger Satwa, et farverigt område, hvor det vrimler med etniske restauranter og små butikker. De fleste varer er noget biks, men I kan også være heldige at finde indiske isenkræmmere med skåle og fade af den slags, der koster hundredvis af kroner i interiørforretningerne i København. Her kan de få for ti-tyve kroner.
Lidt længere østpå ligger bydelen Karama, hvor butikker med et helt afslappet forhold til ophavsretten befinder sig. Her er der Victoria Beckham-jeans og Ed Hardy T-shirts, og er I til Prada- og Chaneltasker og tilsvarende dyre bælter, bliver I inviteret ind i baglokalet og præsenteret for kopier i varierende kvaliteter for et par hundrede kroner.
Et andet godt bud på fantastiske indkøb er engrosbutikken Antique Museum. Her kan man købe alt det, man også kan købe i souq’erne og hotellernes turistbutikker, men til under halv pris. Butikken har varer fra 24 lande – pashminatørklæder, arabiske hængelamper, glasskåle, babusjkadukker, parfumeflakoner, udskårne træfigurer og julemænd. Tag en taxa derud, og når I står i noget, der ligner et forladt industriområde, er I ikke kørt forkert! Butikken må ikke sælge til private, så den gør ikke et stort nummer af sig.

Skibakke på 3. etage
Rigtig seriøs shopping har der nu heller aldrig været noget i vejen med. Der er omtrent lige så mange shoppingmalls i Dubai, som der er biler på vejene, men to af de mere bemærkelsesværdige er Ibn Battuta og Mall of the Emirates. Ibn Battuta er den muslimske verdens svar på Marco Polo, og shoppingcentret er indrettet, så det forestiller de verdensdele, han rejste rundt i i 1300-tallet. I Mall of the Emirates er der på 3. etage indrettet en kæmpe indendørs skibakke i et romantisk snelandskab, som en snemaskine genopfrisker hver nat. Priserne er en anelse lavere end i Danmark, medmindre I er der under Dubai Shopping Festival i januar-februar, hvor der er store rabatter. Noget, der får flyselskabet Emirates Airlines til at hæve antallet af bagagekilo. Man må jo være realistisk!

Sand om ørerne

I har ikke besøgt Dubai, hvis I ikke har været ude i ørkenen. Vi vælger arrangøren Knight Tours, fordi de er de eneste, der bruger lokale emiratiske guider. Den første halve time suser vi sydpå ad motorvejen, og så drejer Mohammed fra og standser i sandet. Han skal lukke luft ud af dækkene på firehjulstrækkeren, så den kan klare de røde klitter. Og så går det ellers derudad – op og ned i flyvende fart og med overrumplende sving, så vi klynger os til håndtagene i loftet. Vi fortryder, at vi ikke har taget køresygepiller, og må bede Mohammed sætte farten ned. Da han omsider standser, vakler vi ud af bilen og må lige sunde os lidt, inden vi kravler op ad en sandbakke, hvor der står to surfboards. De seje ville selvfølgelig stå op, men vi nøjes med at kælke ned ad bakken, og det er forrygende sjovt. Meget bedre end i den der væmmelig kolde sne, vi holder os i Danmark. Sandet flyver om ørerne på os, og Mohammed slæber trofast brætterne op, hver gang vi suser ned.
Kamelridningen springer vi over. I stedet sætter vi os ved de lave borde og spiser søde pandekager og ryger vandpiber. Da det er blevet helt mørkt, får vi serveret arabisk barbecue med hummus og tabouleh. Mavedanserinden fra Uzbekistan kunne vi godt have undværet, selv om hun er smuk og sexet, men bagefter bliver alt lyset slukket, og vi læner os tilbage og kigger op i de millioner af stjerner, man ikke har en chance for at få øje på oven over lyshavet inde i byen. Tættere kommer vi ikke på den oprindelige beduinkultur.

Praktisk

Fly
SAS har direkte afgange til Dubai fra omkring 3900 kroner, men hvis I bor i Jylland, er det værd at overveje at flyve fra Hamburg, så ryger der over 1000 kroner af prisen. Søg på Momondo.

Overnatning
Der er masser af store hotelkæder i Dubai: Radisson, Ritz-Carlton, Hilton, Meridien. De har alt hvad der hører med til et firestjernet hotel, men er dyre og kedelige. Vælg i stedet et hotel med sjæl. XVA Art Hotel ligger i den genopbyggede historiske bydel Bastakia. Værelserne vender ind mod en gårdhave, der fungerer som galleri og café.

Bragt i IN, november 2009