Det er ikke nødvendigt at være troende i Le Corbusiers brutalistiske betonkirke i Frankrig. Man kommer tættere på det guddommelige uanset hvad.
Af Malene Bjerre
Et rum for stilhed, bøn, fred og indre glæde. Det var det, mesterarkitekten Le Corbusier ønskede at skabe med kirken Notre Dame du Haut i Ronchamp i det østlige Frankrig, sagde han ved indvielsen i 1955.
Fred kunne der godt være brug for på dette sted. Kirken ligger på en strategisk vigtige bakke, der har været brugt til gudsdyrkelse siden antikken. I 1920 blev den store romersk-katolske kirke genopbygget efter en brand, men blev igen ødelagt af bomber i 1944. Og så fik den anerkendte modernistiske arkitekt opgaven med at bygge en helt ny, moderne kirke.
Man behøver ikke føle sig særlig troende, for at bygningen går i hjertet på en. Kirken er på én gang blød og organisk og føjer sig ind i landskabet, men samtidig er den rå og næsten kubistisk indvendigt. Når man sidder et stykke tid inde i kirkerummet, kommer detaljerne langsomt til deres ret. Det, der ved første øjekast forekommer lidt sært og usammenhængende, giver fuldstændig mening efter et stykke tid. Sådan her må en hyldest til det guddommelige se ud: storladen og minimalistisk; fremmed og vedkommende.
-
- Stævnen af et skib? En hobbithytte? Eller en champignon?
-
- Kubeformet prædikestol, oval balkon.
-
- Solindfald fra oven.
-
- Det moderne er gennemført helt ned i skrifttypen.
-
- Romantik og stringens.
-
- Vinduerne har forskelligt lysindfald i forskellige farver.
-
- I 2018 besøgte over 65.000 gæster kirken. Disse to er fra Kina.
-
- Kirken er indrettet, så der både kan holdes gudstjeneste indendørs og udendørs.
-
- Madonna med barnet i vinduet. Figuren kan drejes og vender udad, når der er gudstjeneste udendørs.
-
- Lyset falder ned på alteret i hvælvingen.
-
- Skriftestol i kvadrater.
-
- Klassisk kors på rå baggrund.
Seneste kommentarer