Livet bliver fragmenteret, usammenhængende og meningsløst uden den horisont af viden og visdom, som ligger i litteraturen, historien og myterne. Og dannelsesrejsen er et godt sted at tilegne sig denne horisont, siger filosoffen Anders Fogh Jensen, der arrangerer rejser med fagligt indhold.
Anders Fogh Nielsen er filosof og arrangerer rejser på Dannelsesrejser.dk
Odysseus sejler rundt i hjemlængsel i ti år, før han endelig vender tilbage til Ithaka. Hamlet står med ét ben i den gamle verden og ét i den nye og kæmper for at finde fodsfæste. Og Faust, den intellektuelle forsker, indgår en pagt med Djævelen for at få stillet sit grænseløse videbegær.
Verdenslitteraturen er fyldt med skikkelser, vi kan fordybe os i, så vi kan forstå verden bedre og dermed forstå os selv og finde vores plads i verden. Eller med andre ord blive dannede.
Sagen er den, at man igennem den faglige fordybelse og det store overblik bliver et mere fuldbragt menneske. Det er selve dannelsestanken: at mennesket ikke er født færdigt, men først må dannes. Og til trods for alle mulige programerklæringer og politikker, så svigter både skolen og medierne deres dannelsesopgave.
Op i højlandet
Hverdagen er et fladland af pragmatik, monokausalitet og økonomisk rationalitet. I stedet skal vi op i højlandet og få overblik og sammenhæng. Faglig fordybelse og overblik kan måske lyde, som om vi skal tilegne os et arsenal af udenadslære, men det er ikke det, dannelsen går ud på. Til gengæld har vi brug for viden for at få overblik og danne en horisont.
Dannelse er en horisont. At få en horisont betyder, at tingene får perspektiv og sammenhæng. Man skal med andre ord have et verdensbillede, der hænger sammen. Det er vigtigt for at navigere i en fragmenteret og teknologisk tidsalder, hvor alting skal gå stærkt og fokus mest er på det, der befinder sig ude i fremtiden.
Væk for at møde det fremmede
Derfor giver det mening at holde fast i den gamle idé om dannelse som en rejse. Man må tage væk for at give sig tid til at møde noget andet end det, man har travlt med i dagligdagen og kalenderræset. Man må skære af fra den dagligdags formålsrationalitet for i en tid at gå op i noget andet. Det er denne afskæring, der ligger i det græske ord temnai, som vi genfinder i ordene tempel og kontemplation. På dannelsesrejsen skal vi ikke i tempel, men det giver mening at rejse et sted hen, hvor temperaturen får os til at sænke skuldrene, så vi kan åbne os for en stor litteratur og store tanker.
Ethvert møde med det fremmede; noget, man ikke før vidste, giver muligheden for dannelse. Litteraturen, filosofien, myterne, kunsten stiller refleksionsmateriale til rådighed, som har blivende relevans for os. Vi får mulighed for at forstå vores eget liv, tilegne os gammel visdom om det at være menneske. For litteraturen, myterne, kunsten, filosofien er lavet af mennesker til mennesker om det at være menneske.
Seneste kommentarer