Fra luftballonens fletkurv åbenbarer der sig på en gang en storhed og et detaljemylder i egypternes hverdagsliv.

Der er ikke en lyd at høre. Det, der i går var et larmende kaos med hostende knallertmotorer, dyttende biler og råbende arabere, er forvandlet til tavst stillbillede fra oven. Vi svæver hen over hustagene, markerne og de klassiske ruiner og betragter verden i et helt nyt perspektiv.

I filmen Out of Africa taber Karen Blixen både næse og mund, første gang hun ser Afrika oppe fra et lille fly. Afstanden giver hende et overblik, de uvæsentlige detaljer forsvinder, og det grundlæggende mønster træder frem. ”Et glimt af verden set med Guds øjne det,” kalder hun det. Sådan et guddommeligt overblik kunne vi også godt tænke os at få. Masser af steder i verden kan man komme på ballontur. Over savannen i Kenya, over Dubais ørken eller for den sags skyld over Silkeborgsøerne. Men i Luxor, den sydegyptiske by ved Nilen, hvor mange af de største attraktioner fra oldtidens Egypten ligger, koster det bare 650 kroner for en tur, så her slår vi til.

Ballonerne ligger fladt hen over jorden, da vi ankommer til det øde ørkenområde på vestbredden af Nilen i den gråsorte morgen. Så sætter mændene gasbrænderne i gang, og kort efter svulmer de enorme lærredsposer op og begynder at vugge frem og tilbage over vores hoveder. Vi kravler op i den flettede kurv og føler os lidt udsatte, men ballonen letter så umærkeligt, at vi nærmest ikke har fornemmelsen af at miste kontakten med jorden. Bortset fra når gassen brændes af, for at vi skal tabe højde, sejler vi hen over landskabet i fuldstændig stilhed. Solen er ved at stå op ovre på den anden side af Nilen, og den kaster sine første forsigtige stråler ud over de røde bjerge.

Vi er ude i kanten af den beboede del af Egypten, der reelt udgøres af en lang, grøn stribe, som strækker sig nogle få kilometer på hver sin side af Nilen. De store gravområder ser helt anderledes ud heroppefra. Kongernes Dal, som er en vidtstrakt affære, vi har bevæget os rundt i til fods dagen før, virker nu velordnet og gennemtænkt. Også de udgravninger, arkæologerne er midt i, fremstår anderledes systematiske; de forskellige fund bliver anbragt i små firkanter efter et sindrigt system. Dronningernes Dal, Hatshepsuts dødetempel, templet for Ramses den 3. og aftegninger af noget, der tilsyneladende slet ikke er gravet ud endnu – det hele får vi et solidt overblik over, mens vi tyst bevæger os rundt med vores fugleperspektiv. Det er stort tænkt og helt ubegribeligt udført.

Da vi har sundet os over at se ruinerne fra en ny og overraskende vinkel, begynder vi at lægge mærke til det mere beskedne, men ikke mindre interessante liv, der udfolder sig blandt de nulevende egyptere. Der foregår nemlig tydeligvis lidt af hvert oppe på hustagene i det varme og knastørre klima, hvor der aldrig falder så meget som en dråbe regn. Sengene er uredte, på et spisebord står tallerknerne stadig fremme, en kone hænger vasketøj op, og en anden ryster bedetæpperne. Kattene og hønsene har deres egne afdelinger. Vi kan se, hvordan markerne er inddelt i små, ineffektive jordlodder, hvor familierne høster sukkerrør med håndkraft, og vi svæver hen over de travle pakæsler, motorcyklerne og de dyttende lastbiler.

Da vi lander efter tre kvarter, er solen brudt helt igennem. Den har lagt al forsigtighed bag sig og brænder nu uhæmmet, som den plejer. Nede på jorden ligner husene også sig selv igen, tillukkede og hemmelighedsfulde. Men nu ved vi, hvad der gemmer sig på tagene. Og hvordan verden tager sig ud set med Guds øjne.

MobilePay. Kunne du lide, hvad du læste? Artiklen er ikke sponsoreret eller solgt til nogen medier, så send gerne et bidrag til 4017 8019. Husk skribentens navn.