Mens højskoler i Danmark drejer nøglen om, popper de op i udlandet. Unge rejser til Afrika, Asien og Caribien for at få fællesskab, faglig undervisning og personlig udvikling. Men skolerne udfordrer forestillingen om, hvad rigtige højskoler er – for folkehøjskoler skal nemlig holde til i Danmark.

Af Malene Bjerre

Højskolen er samlet i en rundkreds i græsset. ”Hvem giver kokken besked om, at vi skal spise lidt tidligere i aften, så vi kan komme af sted på kajakturen?” spørger Katrine. Anders rejser sig og siger: ”Der er Champions League på storskærmen fra klokken 14.45, og ikke noget med at skype imens.”
Så fordeler eleverne sig ud på de tre projekter med frivilligt arbejde. Nogle af dem er ved at male en scene, der bliver brugt til lokale koncerter og konkurrencer. En anden gruppe passer forældreløse børn på et børnehjem, og en tredje hjælper til på den økologiske farm Ridge to Reef, hvor HÖJSKOLENDK holder til på i denne måned. De luger ukrudt, arbejder i bananplantagen og flytter rundt med hønseburet, så der hele tiden er frisk græs til hønsene og gødningen fra dem spredes bedst muligt. Imens lærer eleverne om bæredygtighed og om, hvordan man bærer sig ad med at få en økologisk farm til at hænge sammen.

Rejsebureau eller højskole
HÖJSKOLENDK ligner på mange måder en helt almindelig dansk højskole, men foredragssalen og klasselokalerne er skiftet ud med stranden og regnskoven på de Dansk Vestindiske Øer i Caribien. I tre måneder skal eleverne lære om teambuilding & projektstyring, frivilligt arbejde og personlig udvikling.
Der er faglig undervisning i fem timer om dagen. Dertil kommer højskoleaftener, historiske byvandringer og oplevelser med de lokale som bingo på stranden. Eleverne betaler selv for deres ophold på HÖJSKOLENDK. I modsætning til de danske folkehøjskoler er udlandshøjskoler ikke berettiget til tilskud fra den danske stat. Det kræver nemlig, at 6/7 af undervisningen foregår i Danmark. Folkehøjskolernes Forening mener endda, at det er problematisk, at HÖJSKOLENDK med sit navn lægger sig så tæt op ad højskolernes hjemmeside, og at skolen snarere er et rejsebureau for unge end en højskole.

Opbakningen størst i Danmark
Helga Kristiansen er forstander for Silkeborg Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening. Hun understreger, at de godkendte folkehøjskoler har en forpligtelse over for det danske samfund, som skolerne modtager støtte fra. ”Højskolerne skal levere ’livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse’, som der står i loven, og 50 % af undervisningen skal være af bred almen karakter,” forklarer Helga Kristiansen. ”Vi arbejder altså med et bestemt indhold og inden for nogle særlige rammer. Og vi kan sagtens rejse ud i verden, og det gør de fleste højskoler også i dag, men vi har fodfæste i Danmark. Vi arbejder ud fra problemstillinger, der er fælles for os i Danmark. På den måde leverer vi vores vare til det danske samfund,” siger Helga Kristiansen. Hun tvivler på, at højskolerne vil beholde deres folkelige opbakning og stadig føles betydningsfulde for det danske samfund, hvis undervisningen ikke finder sted herhjemme.

Det fremmede skærper opmærksomheden
Claus Marquart, der er medejer af HÖJSKOLENDK, understreger, at skolen ikke arbejder på at få tilskud fra staten. Til gengæld forstår han ikke, hvorfor det skal være et kriterium for en moderne dansk højskole, at den skal holde til i Danmark. ”Danmark danner baggrund for alt, hvad vi oplever herovre,” understreger han. ”For eksempel gør vi på skolen meget ud af Danmarks fortid som barsk slavenation. Den repræsenterer jo en anden måde at forholde sig til et lands ressourcer på end det, vi forsøger på gennem det frivillige arbejde herovre.” Og så skærper det opmærksomheden på det derhjemme at være så længe væk, mener han. ”Alt er anderledes. Duftene, dyrene, lydene. Og det er de grundlæggende livsbetingelser også. I Caribien får skoleeleverne undervisning i, hvad de skal gøre, når den næste store orkan kommer, og samfundet har ikke spændt et sikkerhedsnet ud, når det sker. Det gør de unge meget bevidste om, hvordan de synes et samfund bør være. På den måde er der ingen tvivl om, at de får en demokratisk dannelse, der i høj grad også bidrager til det danske samfund.”

Nye og større mål
Katrine Jessen kom hjem fra tre måneder med HÖJSKOLENDK i januar. Hun synes, det er en kæmpe fordel at tage et højskoleophold i udlandet. Hun fremhæver, at højskoleeleverne bliver meget mere forpligtede på fællesskabet, når de kun har hinanden og ikke kan rejse hjem i weekenden. Hun oplever selv, at det har gjort hende bedre til at opdage sin egen rolle i en konflikt og få den løst. Men det vigtigste er det nye perspektiv, hun har fået på tingene. ”Jeg har aldrig før været væk fra Danmark i mere end en uge, men det lange ophold hjemmefra har ændret mit syn på mange ting, jeg før så som en selvfølge. Varmt vand i hanen og en elkedel, for eksempel,” fortæller Katrine. Og så har hun fået mod på en uddannelse, hun ikke ville have kastet sig ud i ellers. Til sommer starter hun nemlig på en international ingeniøruddannelse. ”I Caribien skal de unge kæmpe for at få et godt liv. Det har inspireret mig til at sætte mine mål højere, end jeg ellers ville have gjort.”

Bragt i Jyllands-Posten 21.5. 2011